Kort over Renbæk plantage (hvor min biotop ligger) :-)

Skovjæger edderkoppen

 

Om foråret og først på sommeren kan man se masser af disse skovjægere i skovbunden. De vrimler rundt og der er masser af dem. Skovjægeren spinder ikke noget fangenet  i stedet jager de deres bytter på jorden. Hunnen bærer ungerne i en lille spindelvorte på bagkroppen og når de så fødes kravler de med det samme op af benet på hunnen og videre op på ryggen. Der bliver de, til de er klar til at klare sig selv.

 

 

Glansbladet hæg

 

Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ.

Det siges at glansbladet hæg også kaldes for skovens ukrudt. Den er uønsket fordi den invaderer heder og plantager og den tåler stærk vind og tørke. Fugle er glade for frugterne s(bærerne) om så kan sprede frugterne til nye områder. Bærrene er 5-7 mm store sorte stenfrugter med grubede sten. De smager sødt, mandelagtigt og lidt snerpende på grund af et indhold af garvesyre.

Blomsterne, der kommer i maj, er hvide og hænger i sødt duftende klaser, 10-20 cm lange, og kan minde om hvide syrener. Man kan lave marmelade ud af bærrene der er plukbare i aug/sep mens blade og barken er giftige….

Hvis man kradser i barken med en negl lugter det fælt pga det store indhold af amygdalin.

Det påstås at mange dyr ikke kan lide denne specielle lugt, at heste ikke vil spise af krybber der er lavet af grenene, og at man kan holde mosegrise og muldvarpe væk fra haven, hvis man stikker hæggrene i jorden med regelmæssige mellemrum. Men til gengæld kan fuglene godt lide bærrene men er til stor ”fare” efterfølgende. For hvis en fugl har spist bærrene og bagefter klatter ud over en bil eller campingvogn så æder syren fra bærrene lakken..

 

 

 

Fiskehejren

 

Fiskehejren er en meget kendt fugl i Danmark (og enhver fiskedams ejers frygt ligesom hønseejeren og hans frygt for ræven)... Mange sammenligner den faktisk med en stork pga størrelsen .

Fiskehejren er Europas største hejreart. Hejren er en  ret stor fugl som er 90-98 cm høj og med et imponerende vingefang på 175-195 cm (så jeg kunne ikke undgå at se den komme flyvende over mig mens jeg gik på stien på vej om til min biotop). Fiskehejren elsker store fisk, og især dem den kan tage på lavt vand. Her ”lister” hejren langsomt omkring i vandet, og når den bliver opmærksom på et muligt bytte, stivner den. Hvis byttet kommer inden for rækkevidde, hugger den lynhurtigt til med næbbet og haps…

Hovedet  og hals er hvid med striber af sorte fjer på issen og halsen. Skuldrene er sorte. Næbbet er gult til mørkebrunt og farves lyserødt/rødt i yngletiden. De lange gule ben bliver også lyserøde/røde i yngletiden. Fiskehejren får endvidere korte, hvide prydfjer på skuldrene i yngletiden. Ungfugle er mørkere med svagere tegninger end den voksne på bryst og hoved.

                                             

 



 

 

 

Eg

 
I Danmark findes der 2 arter af eg

• Stilk eg
• Vinter eg

Det er stilk eg der er den mest almindelige. Forskellen på de 2 arter kan ses på b.la frugten som er agern. Hos stilk-egen har skålen en lang stilk. Det er derfor det hedder en stilkeg. Hos vinter-egen sidder skålen ikke på en stilk. Det er en måde at kende forskel på dem – men i øvrigt ligner de to arter meget hinanden.

Et egetræ bliver normalt ikke særlig høj - kun ca. 25 meter. Til gengæld bliver den tyk. Gamle egetræer på 4-500 år har ofte en omkreds på fem til syv meter. Og Kongeegen der er 1500 år har en omkreds på 13 meter! Så er den til gengæld også hul, som mange ældre egetræer er.

Egetræet springer ud i sidste halvdel af maj. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk.

 

Ege træets frugter hedder agern. Det er brune nødder, der er mellem en og tre centimeter lange. Agernet sidder i en lille skål. Da agern er nødder kan man godt smage på dem, men de smager bittert fordi de indeholder garvesyre - og mennesker kan ikke tåle at spise for mange.

Hvad mon det er for en slags eg/agern jeg har fundet ??

 

Barken på unge egetræer er glat. Den udvikler sig med tiden til en grov skorpebark med dybe furer.

 

 

Egetræet har også blomster, han blomster og hun blomster.

• Hanblomsterne sidder i lange hængende rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor.
• Hunblomsterne er røde – men så små, at de er svære at se. De står lige op i rakler fra de nye skud. Bestøvningen sker ved at vinden fører pollen fra hanblomsterne over til hunblomsterne.

 

   En lille sjov ide med agern :-)

Lyse siv

 

Lyse siv er en flerårig og urteagtig, græslignende plante med en tueformet vækst. Sivene er stift oprettede til udadrettede.

Lyse siv er udbredt i alle verdensdele, herunder også i Danmark, hvor den er meget almindelig. Lyse siv er kendetegnende for moser, enge og områder med høj grundvandstand. Den er knyttet til fugtige, sure og ikke alt for magre jorde, og den bliver begunstiget af græsning, da kreaturerne undgår at æde den.

 Lyse siv vokser sig et sted mellem et 50-100 cm høj.

 

 

 

 

Jeg fandt denne "opskrift" som ville være oplagt at få prøvet af enten alene eller med en flok børn på min biotop næste gang. Det kunne jo munde ud i en æstetisk læreproces i form af læring om lyse siv med en efterfølgende kap sejlads J

Nem lille sivbåd
Et mellem tykt lysesiv plukkes, og de nederste ca. 5 cm. bøjes op langs resten af strået.	Derefter foldes strået rundt og rundt, til man når til blomsten, som brækkes af.	Nu mases enden af strået op gennem bådens midte, så det danner en mast og samtidig holder sammen på båden.
Man kan også forstærke båden ved at vikle sivstrået et par gange om båden. Nu kan båden søsættes, og den flyder smukt.

http://www.vestrehus.dk/idesider/lysesiv.htm
 

Hvidtjørnen

 

I Danmark har vi 3 forskellige arter af hvidtjørne

-          Den almindelige hvidtjørn

-          Engriflet hvidtjørn

-          Koralhvidtjørn

 

 Alle er små, løvfældende buske eller træer med furet stamme, tæt krone og mange torne.

 

Hvidtjørnen som ses på billedet ses ofte i de danske skove og især som underskov i lyse løvskove som skovbryn eller som krat.

Frugten er en kernefrugt, rødbrun til mørkerød, 6-13 mm lang og 4-8 mm bred. Frugterne af den almindelige hvidtjørn er eftertragtet af fuglene.

Bladene på hvidtjørnen er lappede og blomsterne sidder i en tæt halvskærm, de er hvide med rosenrøde støvknapper.