torsdag den 3. april 2014

Mariehønen

 
 
 
Mariehønen Evigglad
gik tur på et rabarberblad
og mødte Søren Snegl, der lå
og sov med sneglehuset på.
 
Så blev det regn og tordenvejr,
og Evigglad fik våde tæ'r,
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag.
 
Og sneglen råbte højt: Kom ind
i læ for torden, regn og vind,
her er lidt snævert, som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.
 
Så sad de begge to og lo
i Sørens lille snegle bo,
og hvis jeg ikke tager fejl,
blev Evigglad til Madam Snegl.
 
 
Næsten alle børn kender mariehønen om ikke udseendet, så i hvert fald sangen..
 
  • Mariehønen er en bille som kan flyve.
  • De fleste mariehønearter lever af bladlus.
  • Den mest almindelige har syv prikker og lever fortrinsvis af bladlus.
  • Den syvplettede mariehønes røde farve og sorte prikker bruges som advarselsfarver, farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig.
  • Der findes omkring 50 mariehøne arter i Danmark.
  • En mariehøne lever normalt 1 år.






 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Kort over Renbæk plantage (hvor min biotop ligger) :-)

Skovjæger edderkoppen

 

Om foråret og først på sommeren kan man se masser af disse skovjægere i skovbunden. De vrimler rundt og der er masser af dem. Skovjægeren spinder ikke noget fangenet  i stedet jager de deres bytter på jorden. Hunnen bærer ungerne i en lille spindelvorte på bagkroppen og når de så fødes kravler de med det samme op af benet på hunnen og videre op på ryggen. Der bliver de, til de er klar til at klare sig selv.
 
 

Glansbladet hæg


 
Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ.
Det siges at glansbladet hæg også kaldes for skovens ukrudt. Den er uønsket fordi den invaderer heder og plantager og den tåler stærk vind og tørke. Fugle er glade for frugterne s(bærerne) om så kan sprede frugterne til nye områder. Bærrene er 5-7 mm store sorte stenfrugter med grubede sten. De smager sødt, mandelagtigt og lidt snerpende på grund af et indhold af garvesyre.

Blomsterne, der kommer i maj, er hvide og hænger i sødt duftende klaser, 10-20 cm lange, og kan minde om hvide syrener. Man kan lave marmelade ud af bærrene der er plukbare i aug/sep mens blade og barken er giftige….

Hvis man kradser i barken med en negl lugter det fælt pga det store indhold af amygdalin.

Det påstås at mange dyr ikke kan lide denne specielle lugt, at heste ikke vil spise af krybber der er lavet af grenene, og at man kan holde mosegrise og muldvarpe væk fra haven, hvis man stikker hæggrene i jorden med regelmæssige mellemrum. Men til gengæld kan fuglene godt lide bærrene men er til stor ”fare” efterfølgende. For hvis en fugl har spist bærrene og bagefter klatter ud over en bil eller campingvogn så æder syren fra bærrene lakken..
 
 

 

Fiskehejren

 
Fiskehejren er en meget kendt fugl i Danmark (og enhver fiskedams ejers frygt ligesom hønseejeren og hans frygt for ræven)... Mange sammenligner den faktisk med en stork pga størrelsen .
Fiskehejren er Europas største hejreart. Hejren er en  ret stor fugl som er 90-98 cm høj og med et imponerende vingefang på 175-195 cm (så jeg kunne ikke undgå at se den komme flyvende over mig mens jeg gik på stien på vej om til min biotop). Fiskehejren elsker store fisk, og især dem den kan tage på lavt vand. Her ”lister” hejren langsomt omkring i vandet, og når den bliver opmærksom på et muligt bytte, stivner den. Hvis byttet kommer inden for rækkevidde, hugger den lynhurtigt til med næbbet og haps…
Hovedet  og hals er hvid med striber af sorte fjer på issen og halsen. Skuldrene er sorte. Næbbet er gult til mørkebrunt og farves lyserødt/rødt i yngletiden. De lange gule ben bliver også lyserøde/røde i yngletiden. Fiskehejren får endvidere korte, hvide prydfjer på skuldrene i yngletiden. Ungfugle er mørkere med svagere tegninger end den voksne på bryst og hoved.
                                             Fiskehejre.
 

 
 
 

Eg


 
I Danmark findes der 2 arter af eg
  • Stilk eg
  • Vinter eg


Det er stilk eg der er den mest almindelige. Forskellen på de 2 arter kan ses på b.la frugten som er agern. Hos stilk-egen har skålen en lang stilk. Det er derfor det hedder en stilkeg. Hos vinter-egen sidder skålen ikke på en stilk. Det er en måde at kende forskel på dem – men i øvrigt ligner de to arter meget hinanden.

Et egetræ bliver normalt ikke særlig høj - kun ca. 25 meter. Til gengæld bliver den tyk. Gamle egetræer på 4-500 år har ofte en omkreds på fem til syv meter. Og Kongeegen der er 1500 år har en omkreds på 13 meter! Så er den til gengæld også hul, som mange ældre egetræer er.

Egetræet springer ud i sidste halvdel af maj. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk.



 

Ege træets frugter hedder agern. Det er brune nødder, der er mellem en og tre centimeter lange. Agernet sidder i en lille skål. Da agern er nødder kan man godt smage på dem, men de smager bittert fordi de indeholder garvesyre - og mennesker kan ikke tåle at spise for mange.





Hvad mon det er for en slags eg/agern jeg har fundet ??
 
Barken på unge egetræer er glat. Den udvikler sig med tiden til en grov skorpebark med dybe furer.

Skorpebark
 
 
Egetræet har også blomster, han blomster og hun blomster.
  • Hanblomsterne sidder i lange hængende rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor.
  • Hunblomsterne er røde – men så små, at de er svære at se. De står lige op i rakler fra de nye skud. Bestøvningen sker ved at vinden fører pollen fra hanblomsterne over til hunblomsterne.
 
   En lille sjov ide med agern :-)

Lyse siv


 

Lyse siv er en flerårig og urteagtig, græslignende plante med en tueformet vækst. Sivene er stift oprettede til udadrettede.

Lyse siv er udbredt i alle verdensdele, herunder også i Danmark, hvor den er meget almindelig. Lyse siv er kendetegnende for moser, enge og områder med høj grundvandstand. Den er knyttet til fugtige, sure og ikke alt for magre jorde, og den bliver begunstiget af græsning, da kreaturerne undgår at æde den.
 Lyse siv vokser sig et sted mellem et 50-100 cm høj.
 
 

 

 


Jeg fandt denne "opskrift" som ville være oplagt at få prøvet af enten alene eller med en flok børn på min biotop næste gang. Det kunne jo munde ud i en æstetisk læreproces i form af læring om lyse siv med en efterfølgende kap sejlads J


baad1.jpg (9245 bytes)
baad2.jpg (7799 bytes)
baad3.jpg (8190 bytes)
Et mellem tykt lysesiv plukkes, og de nederste ca. 5 cm. bøjes op langs resten af strået.
Derefter foldes strået rundt og rundt, til man når til blomsten, som brækkes af.
Nu mases enden af strået op gennem bådens midte, så det danner en mast og samtidig holder sammen på båden.
Man kan også forstærke båden ved at vikle sivstrået et par gange om båden.
baad4.jpg (26247 bytes)
Nu kan båden søsættes, og den flyder smukt.


http://www.vestrehus.dk/idesider/lysesiv.htm
 

Hvidtjørnen

 
I Danmark har vi 3 forskellige arter af hvidtjørne

-          Den almindelige hvidtjørn

-          Engriflet hvidtjørn

-          Koralhvidtjørn

 

 Alle er små, løvfældende buske eller træer med furet stamme, tæt krone og mange torne.

 

Hvidtjørnen som ses på billedet ses ofte i de danske skove og især som underskov i lyse løvskove som skovbryn eller som krat.

Frugten er en kernefrugt, rødbrun til mørkerød, 6-13 mm lang og 4-8 mm bred. Frugterne af den almindelige hvidtjørn er eftertragtet af fuglene.

Bladene på hvidtjørnen er lappede og blomsterne sidder i en tæt halvskærm, de er hvide med rosenrøde støvknapper.
 
 

torsdag den 20. marts 2014

 

Træer og planter på min biotop

 
 
 
 
Da jeg så denne slyngplante som hedder kaprifolie, fik jeg med det samme dette omkvæd i hovedet:
 
 
 
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
 
 
Kaprifolie er en slyngplante og er meget almindelig i de danske skove. Den vokser gerne i lysåbne skove hvor den slynger sig kraftigt omkring træer og buske. Om sommeren får kaprifolien flotte blomster.
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 

 
 



Dyr på min biotop

 
 
 
Ferskvandstangloppe

Ferskvandstangloppen er en af de mest almindelig dyr man kan finde i søer og vandløb. Hannerne bliver mellem 15-30 mm - hunnerne bliver lidt mindre. Ferskvandstanglopperne spiser visne blade og døde plantedele fra bunden.

 
 
 
 
 
 
 
 
Vandkalv larve
 
Her ses en vandkalv larve. Larven kommer fra en vandkalv så selvom det ikke ligner endnu så bliver dette "grimme dyr" til en bille. Larven er et rovdyr som spiser alt hvad den kan få fat i (også sine venner) og med sine skarpe kæber, der er som knive, bider den hul i sit bytte og sprøjter gift ind i det så det lammes.. Et par måneder gammel kravler larven på land, laver en hule og smider huden for sidste gang. Her bliver den til en puppe og der går kun et par uger før den voksne bille kravler ud af puppehylsteret. Insektet kan blive 4-5 år gammelt hvilket er høj alder for et insekt.
 
 
 

torsdag den 13. marts 2014


Her ses karpedammen som ligger lige op af "mit sted" :-)

En dejlig dag på min biotop, en lyd man aldrig bliver træt af.. :-)

torsdag den 27. februar 2014

På søndag vil jeg ud til min biotop for at se om foråret er kommet :-) Jeg vil følge op på om der er kommet små nye skud på træerne, forårstegn i skovbunden, om der har været dyr forbi og om der er kommet mere liv i bækken ;-)
Så blev zink aftrykket også færdig på indkaldet d. 22 feb :-) :-) Sjovt at prøve og er glad for resultatet ;-)


På indkaldet d. 22 feb blev linoleums trykket lavet færdig ;-) En lang proces men rigtig sjovt at prøve :-)

søndag den 16. februar 2014

linoleums projekt

 
 Så er projekt linoleum skudt i gang :-)
 
 
 
 
Linoliumstryk
 
 
 
 
Her kan i se min færdige linoleums plade der er klar til tryk. Min hovedperson i billedbogen hedder Eva så derfor blev hendes navn arbejdet ned i linoleums pladen. Det tog rigtig lang tid og ikke noget jeg vil prøve af med børnehavebørn. Det kræver tålmodighed, fingersnilde, og masser af kræfter. Efter ca 8 huller i vores voksdug og 50 min senere blev jeg færdig :-)


Billedbog

Så blev billedbogen færdig :-) Det tager alligevel længere tid end man regner med.. Jeg har brugt matrialerne: vandfarve, tuscher, farveblyanter og oliefarver. Samtidig med at jeg lavede billederne havde jeg vores ældste søn på knap 4 år til at afprøve de forskellige matrialer :-)

                                Her er et lille bitte uddrag af bogen med de forskellige matrialer


 
Billed 1: Farveblyanter/ der skal trykkes ret hårdt for at trænge igennem det i forvejen farvede papir.
Billed 2: Vandfarver/ lette at bruge men knap så præcist i de små detaljer.
Billed 3: Oliefarver/ giver et kraftigt udtryk og sjove at lege med.
Billed 4: Tuscher/ altid en fornøjelse at arbejde med, hurtigtørrende, og et bredt udvalg af farver.


Beskrivelser så tegningerne over sted og biotop er nemme at forstå for alle :-)
Min biotop
Her er et billede af hvordan området som min biotop ligger i, ser ud oppefra :-)

Min biotop :-)

                                             Så har jeg fundet min biotop - et dejligt sted :-)

Jeg har valgt at min biotop skal være et sted jeg kender godt, ikke selve stedet men området. Området ligger 1 km fra mine forældres hus i Gånsager hvilket betyder at mig og mine brødre har været der meget. Man får øje på helt andre ting end dengang og der er sket rigtig meget siden. Min biotop ligger i Renbæk plantage og kaldes karpedammen. Området har en stor sø samt små bække omkring sig. Mit sted beskrives bedst med dette billede
 
Jeg har valgt at min biotop skal være livet omkring og i denne livlige bæk. For at komme over bækken og videre ind i en tæt skov med sti er der blevet bygget denne bro, som siden jeg havde min gang der er blevet bedre, bredere og endda med gelænder :-)  
 
Bækken som er fuld af liv er med til at fylde vand i karpedammen. Området består af hundeskov, bålplads, indhegning med kvæg, mange gangstier, stor karpesø og mange forskellige træer samt masser af fugleliv. Da området ligger langt fra tæt bebyggelse, by og vej er her altid dejlig roligt og derved mulighed for fordybelse og leg.

onsdag den 12. februar 2014

Så er jeg i gang :-) Der vil fra nu af løbende komme billeder ind fra VNT faget :-)